Unødig luksus?

1. juli 2009 af Forstander Martin Gade

Vi har været meget spændte på, om det skulle lykkes at fylde skolen med elever til den kommende sæson.

Dels har vi fra i år taget springet og skippet tilmeldingsbrochuren til fordel for onlinetilmelding, og dels ved vi at finanskrisen er gået hårdt ud over Holstebro.

Desto større er lettelsen over, at Holstebroerne ikke fravælger musikskolen. Vi oplever tværtimod en stigende interesse, idet vi i skrivende stund har modtaget 740 tilmeldinger fra instrumentalelever mod 710 sidste år.

 

Jeg tillader mig på denne baggrund at konkludere, at selv om mange er blevet tvunget til at prioritere hårdere i hverdagen, så betragtes de kvalitetsprægede fritidstilbud som musikundervisning ikke som en unødvendig luksus, men derimod som en vigtig del af barnets uddannelse og udvikling, som man kun nødig giver afkald på.



0 kommentar(er) til “Unødig luksus?”

    Skriv kommentar:

    Navn:  
    E-mail:  
    Website:
    Kommentar:  
     

    « Tilbage