elite og bredde - samme sag

2. juni 2010 af Forstander Martin Gade

Siden Holstebro Musikskole oprettede MGK i 1976, er der opfostret mere end 300 danske musikere, og i år sender vi et kuld på otte unge rytmiske og klassiske musikere videre til musikkonservatorierne. De spiller afslutningskoncert på Knudsens søndag den 20. junikl. 15. Det er en koncert de selv planlægger, og det kan varmt anbefales at møde op.

 

Det er imidlertid ikke muligt at lave talentudvikling uden en stor breddeindsats. Disse ting kan ikke adskilles, og på Holstebro Musikskole tager vi udgangspunkt i, at hver enkelt elev har et potentiale, der kan udvikles når de rette omstændigheder er tilstede. Derfor har vi mange orkestre og sammenspilsmuligheder der motiverer ved at skabe et socialt liv omkring musikken.

 

Musikalsk uddannelse kan i tidsperspektivet sammenlignes med dyrkning af juletræer. Der går mange år fra den første stikling til fuld flor. Musikskolens tilbud omfatter derfor en bred vifte fra musikleg for de aller yngste til musikalsk grundkursus for de unge på vej videre.

 

I Holstebro findes der iøvrigt med den aktuelle oprettelse af grundkursus i forfatterskab under Dansk TalentAkademi nu elitære tilbud indenfor fem kunstarter, hvilket er uden sidestykke i Danmark. Byen har med dette brede udvalg en usædvanlig kompetence indenfor talentudvikling, som næppe findes andre steder, da det netop er i sammenhængen mellem enkelte uddannelser, at man som elev opnår et kunstnerisk perspektiv.



0 kommentar(er) til “elite og bredde - samme sag”

    Skriv kommentar:

    Navn:  
    E-mail:  
    Website:
    Kommentar:  
     

    « Tilbage