God sommer!

28. juni 2010 af Forstander Martin Gade

En begivenhedsrig sæson med mange gode musikalske oplevelser er gået på hæld. Kulminationen var for mig årskoncerten i musikteatret den 18. juni, hvor 200 medvirkende spillede evergreens i mange fantasifulde afskygninger. Husk at se billeder her på siden samt de klip, vi har lagt ud på youtube.

Musik i mosen og Tivoli-turen var også markante arrangementer i sommerperioden.

 

Efter at eleverne er gået på sommerferie, har mange af lærerne været på kursus i Music Mind Games. MMG er en sjov og motiverende måde at lære noder, og vi har nu for andet år i træk haft besøg af systemets amerikanske ophavskvinde, Michiko Yurko, der har tilbragt en hel uge på skolen til efteruddannelse af lærerstaben.

Vi styrker hermed undervisningen i musikteori og nodelære væsentligt til glæde for eleverne, der i højere grad kan se frem til en mere helhedsorienteret undervisning.

 

Alle elever, forældre og samarbejdspartnere ønskes en rigtig god sommer og velmødt til en ny sæson med nye musikalske landvindinger.



0 kommentar(er) til “God sommer!”

    Skriv kommentar:

    Navn:  
    E-mail:  
    Website:
    Kommentar:  
     

    « Tilbage