Holstebro Musikskole etableredes i 1967 - på samme tidspunkt som
flere andre af byens kendte kulturinstitutioner. Den
oparbejdede gennem 70'erne et ry som en af
landets fremmeste musikskoler med et meget højt aktivitets- og
ambitionsniveau. Således oprettedes i 1976 landets første
MGK-afdeling - en amtslig musikskoleoverbygning, der bl.a.
forbereder unge musikere mellem 14 og 25 år til optagelse på
konservatoriet. Mange markante skikkelser i det danske og
internationale musikliv har således idag MGK som springbrædt for
deres karriere.
I starten af 80'erne flyttede musikskolen ud på
Bisgårdmark, hvor de velindrettede lokaler var de første
i Nordeuropa indrettet udelukkende til musikskoleundervisning.
Musikskolen blev i 2007 sammenlagt med Kulturskolen Vinderup og
har nu ialt ca. 2200 elever i alle aldre fordelt på
instrumentalundervisning, sammenspil og forskole.
Musikskolen administrerer NTC, Nordvestjysk TalentCenter
samt OrkesterMidtVest.