Colourstrings er en pædagogisk metode, som introducerer
børn til musikkens verden. De første skridt tages
allerede i vuggestue-/børnehavealderen, hvor et fundament af
sange, eventyr og musikalske lege bygges op. Herefter følger
den egentlige instrumentalundervisning, som, med udgangspunkt i det
allerede opbyggede fundament, udvikler barnets
følelser, musikalske intellekt, gehør og spilleteknik
på en afbalanceret måde.
Colourstrings er en fantasifuld og omfattende rejse gennem hele
musikkens univers. Med udgangspunkt i børnenes
musikalske modersmål (rim, remser, børnesange
etc.), når man rundt om det enkelte barn på en meget
hensigtsmæssig måde.
Ved siden af den egentlige soloundervisning vægtes sammenspil
meget højt. Evnen til koncentration, til at lytte efter
hinanden og indordne sig efter hinanden er en forudsætning
for at kunne spille musik sammen, ligesom det er
forudsætningen for at kunne fungere godt sammen i alle andre
sociale relationer i livet.
Metoden er udviklet af de ungarsk fødte brødre
violinisten Geza Szilvay og cellisten Czaba Szilvay. De har gennem
de sidste 30 år på East Helsinki Music Insistute i
Finland opnået fantastiske resultater og har opbygget og
udviklet Colourstrings til at blive en gennemtænkt og
helhedsdannende metode til undervisning af børn fra 0
år til konservatorieniveau.